Velkommen til Holm Outdoor Fitness

Vi bygger dig op i fællesskab; på hold eller via personlig træning

2. januar 2022 - Godt nytår og godt helbred med masser af lækker træning...

Holm Outdoor Fitness ønsker alle medlemmer og følgere et godt nyt år!🍾

Årets første nyhed er en 10 ugers Outdoor Bootcamp for dig der ønsker et år med masser af bevægelse, øget sundhed og god energi. 

Uanset hvad dit formål og dit udgangspunkt er, så er Outdoor Bootcamp for alle der ønsker at have træning til at være en fast del af hverdagen eller genoptage en god træningsrutine. Vi har plads til dig der er helt "grøn" eller dig der savner et kærligt spark til at komme godt i gang med træning i et fællesskab ud over det sædvanlige. 

Vi træner - naturligvis - udendørs, så tag tøj på efter vejret og din træner vil sørge for et udfordrende, sjovt og svedigt program med masser af power og højt humør. 

Outdoor Bootcamp er et lukket hold, hvor vi deler erfaringer og gode råd. Vi træner fast sammen én gang om ugen med egen kropsvægt og redskaber som bla. håndvægte, TRX slynger, kettlebells osv. Du behøver ikke have kendskab til de forskellige redskaber og termer, dem skal vi nok fortælle om undervejs i forløbet. 

Hos Holm Outdoor Fitness sikrer vi god afstand og afspritning af alt brugt udstyr. Vi passer nemlig godt på hinanden!

Opstart tirsdag 18/1-2022 til og med tirsdag 22/3-2022. Kl. 18:30-19:30. Prisen for 10 gange træning og et fedt træningsfællesskab er kr. 550,-.

Lyst til at være med? Send en mail på holmoutdoorfitness@outlook.com eller ring på tlf. 5380 6048. 

Vi glæder os til at se dig😀

Du blir vild med udendørs fitness!

Vi træner udendørs hele året rundt og bruger naturen som vores træningslokale. Med udendørs træning byder HOF på holdtræning og personlig træning for alle, som ønsker at komme i god form, at få en stærk krop og få en effektiv træning som giver noget til både krop og sjæl. Vi styrker sanseoplevelsen ved at træne og bevæge os i det fri. 

Motion og bevægelse handler ikke kun om træningsøvelser, det handler også om sanseoplevelser. HOF vil gerne være med til at motivere dig, give dig en god og effektiv træningsoplevelse, og sørge for at dine sanser bliver skærpet, så du kommer hjem med en god fornemmelse efter at have trænet under åben himmel. Du bliver mere opmærksom på årstidernes skiften og klogere på hvordan din krop spiller sammen med omgivelserne i koldt eller varmt vejr, sol, sne eller regnvejr. 

Kom med til HOF's træninger - hvad enten det er på hold eller som personlig træning. I medvind, modvind, sol, slud, snestorm, hård frost og sommerregn. Du blir vild med det!